Copenhagen Classic Autojumble 2013

 

Klampenborg Galopbane lagde for 29. gang jord til Copenhagen Classic Autojumble. I år var temaet Aston Martins 100 års jubilæum, og der var nogle meget fine Aston Martin fra 1930’erne og til dato repræsenteret. Et stort udvalg af ældre Rolls Royce og Bentley var også til skude på galopbanen.

En tendens er, at superbilerne fra 1970’erne nu er blevet veteraner, og dermed får de danske nummerplader på, hvor de 5-10 år tilbage alle kørte på prøveplader.
Betragtes træffet med italienske briller var der en fin repræsentation. Gamle Fiat’er fra 1960’erne og ditto Lancia som Appia og Flavia. En række klassiske Alfa Romeo’er og en skøn blå Dino Spider.
En rød Ferrari 348, en sort Lamborghini Countach og ikke mindst en totalrenoveret DeTomaso Pantera fra 1971 – alle på danske nummerplader.
Hybridbilerne har også fundet plads i Klampenborg. En Fisker Karma og en Tesla blev spottet på pladsen.
2 medlemmer deltog i træffet, og gamle bestyrelsesmedlemmer af klubben fandt vej til den enlige X1/9 til en snak om gamle dage i klubben.
Underholdningen blev leveret af selveste Elvis Presley i en nyfortolkning, men sangstemmen var næsten identiske med den originale stemning.
Copenhagen Classic Autojumble er altid en oplevelse værd, fordi man møder spændende biler fra København og Nordsjælland, som man aldrig møder på træf længere vest- og sydpå. Til næste år fejrer træffet 30. års jubilæum, og der er lagt
op til det helt store ”come together”, så mød op i 2014 og få en god dag på galopbanen.

Fiat 600 Multipla, der har hentet mange pokaler hjem til ejeren

 

 

 

En

Dino i sjælden farve blå

Aston Martin ”Goldfinger” – bemærk nummerpladen

Den lille nye Aston Martin Seven

Lamborghini Countach i sort

En smuk nyrenoveret Pantera fra 1971