Garageaften Maj 2018

Garageaften 20. maj i Greve.

6 medlemmer fra syd, øst og vest dukkede op til Garageaften hos Torben i Greve.

Der blev lavet både tandremsskift og montering af bundkar. Da det var gjort, tryllede Allan det store ventilstillersæt med værktøj og ”poletter” frem, og så blev der ellers stillet ventiler med stor præcision.

Forplejningen manglede heller ikke, og vi fik en god omgang pizza.

En super hyggelig aften med udveksling af erfaringer og masser af tips.

Alt i en munter stemning med masser af god værkstedshumor.

 

Foto : Anders Philip