Landstræf  2018

 

 

I år blev X1/9 Landstræffet afholdt på Hotel Trinity i Snoghøj ved Lillebælt.

14 stk. X1/9 havde valgt at deltage i år. Dejligt at se så mange X1/9 på et sted.

Fredag eftermiddag gik med at X1/9'er kom til i en lind strøm fra hele landet.

Der blev hyggesnakket om biler og andre spændende ting til der skulle spises.

Lørdag gik turen til Bogense ad Fyns snoede veje. En lækkerbisken for en X1/9.

Folk spredes i Bogense til "fri leg" indtil kl. 13.00 hvor der var fælles frokost.

Så gik ture til Café Razz i Middelfart, til kaffe og is, og igen af de inspirerende snoede veje.

Lørdag eftermiddag tilbage på Hotel Trinity, kom en lidt større Fiat (Ferrari 308 GTS) forbi. Den blev undersøgt på alle leder og kanter, og spurgt ind til den. Det er nu en fin vogn sådan en.

Efter en dejlig middag var Tonny vært ved et billedeshow fra gamle træf, til stor morskab for de deltagende.

Resten af aftenen/natten blev der så snakket og pjattet i sofagrupperne.

Søndag brød alle, efter morgenmaden, stille og rolig op, og vendte hjemover.

Et super træf. Man skal aldrig gå glib af et Landstræf.

 

Stor tak til Kim og Dorte Olsen for arrangementet.