2013

X1/9 Club of Denmark 30 års jubilæum

Klubbens fødselsdag. 17. september

Hele 10 X1/9-ere stillede op til klubbens fødselsdag. Det største antal X1/9-ere set længe sammen på Sjælland.
Godt nok med hjælp fra en enkelt fra Fyn og en fra Jylland. Håber det er et tegn på større X1/9-aktivitet på Sjælland i fremtiden.
Dertil et par ”ikke kørende” medlemmer.
Vi mødtes på stedet for klubbens fødsel ved Bispeengbuen på Frederiksberg, og 2 af de oprindelige stiftere deltog.
Mobil-tanken, hvor stiftelsen fandt sted, er nedlagt, så vi måtte holde bilerne ude fra grunden.
Thomas havde arrangeret champagne og kransekage, og der blev sagt et par ord om klubben.
Vejret var ikke helt med os, men det lykkedes da den medbragte fotograf at få taget billeder uden at vi blev helt gennemblødte.
Herfra gik turen til Toldboden gennem myldretidstrafikken. Vi blev hurtigt spredt i trafikken, men det lykkedes alle at finde frem til Toldboden. Ad forskellige ruter og med noget varierende køretid.
På Toldboden var andre klassikere mødt frem, og i anledning af vores fødselsdag bød Toldboden på kaffe og en flot og velsmagende kage.
Tak til Thomas for ide og planlægning af et flot arrangement, der beviste, at der er X1/9-liv på Sjælland. 

Wedelslund. 5. juni

5. Juni slog Wedelslund Gods atter portene op for et formidabel veteran/klassiker træf.
Godset åbnede kl. 9.00, og kl. 11.30 kunne der ikke lukkes flere køretøjer ind. Så resten måtte holde ude på den til dagen anrettede parkeringsplads lige bag ved de gamle stalde.
I år var der deltagelse af ca. 1200 køretøjer.  

 

Copenhagen Classic Autojumble 2.juni

Klampenborg Galopbane lagde for 29. gang jord til Copenhagen Classic Autojumble. I år var temaet Aston Martins 100 års jubilæum, og der var nogle meget fine Aston Martin fra 1930’erne og til dato repræsenteret. Et stort udvalg af ældre Rolls Royce og Bentley var også til skude på galopbanen.
En tendens er, at superbilerne fra 1970’erne nu er blevet veteraner, og dermed får de danske nummerplader på, hvor de 5-10 år tilbage alle kørte på prøveplader.
Betragtes træffet med italienske briller var der en fin repræsentation. Gamle Fiat’er fra 1960’erne og ditto Lancia som Appia og Flavia. En række klassiske Alfa Romeo’er og en skøn blå Dino Spider.
En rød Ferrari 348, en sort Lamborghini Countach og ikke mindst en totalrenoveret DeTomaso Pantera fra 1971 – alle på danske nummerplader.
Hybridbilerne har også fundet plads i Klampenborg. En Fisker Karma og en Tesla blev spottet på pladsen.
2 medlemmer deltog i træffet, og gamle bestyrelsesmedlemmer af klubben fandt vej til den enlige X1/9 til en snak om gamle dage i klubben.
Underholdningen blev leveret af selveste Elvis Presley i en nyfortolkning, men sangstemmen var næsten identiske med den originale stemning.
Copenhagen Classic Autojumble er altid en oplevelse værd, fordi man møder spændende biler fra København og Nordsjælland, som man aldrig møder på træf længere vest- og sydpå. Til næste år fejrer træffet 30. års jubilæum, og der er lagt
op til det helt store ”come together”, så mød op i 2014 og få en god dag på galopbanen. 

 

Garagemøde, Falster 11.maj

Thomas havdeinviteret os til Falster.
Kun 3 medlemmer deltog, men heldigvis dukkede en masse andre ”italienere” op.
Det blev også til et gensyn med tidligere medlemmer, bl.a Poul fra Greve,der tidligere var meget aktiv skribent og teknisk ekspert.
Efter lidt dækspark, lidt garagesnak og et kig på Thomas’es enorme samling af modelbiler blev der disket op med Pasta Bolognese og tilhørende drikke.
Efter eftermiddagskaffen med hjemmebag gik turen til det nærliggendeautomobilmuseum, hvor vi kiggede lidt på biler af ikke-italiensk herkomst.
Til sidst sluttede dagen med en stor is ved Marienlyst.
Og endnuengang tak til familien Damgaard for et godt arrangement.
-Willy

 

Gjern Autojumble 26. april

St. bededag (26 april) var det som vanligt tid til at blæse til sæsonstart på pladsen foran Jysk Automobilmuseum i Gjern. 5 medlemmer havde på forhånd tilkendegivet deres deltagelse - og mødte op på denne halvkolde forårsdag.
Vejret havde sat sit præg på antallet af øvrige deltagere. Pladsen var nærmest kun halvt fyldt, ofte har der deltaget så mange biler at der ikke var plads til alle.
I betragtning af dette var vor klub flot repræsenteret med 4 X1/9’ere på pladsen – flere medlemmer kiggede ligeledes forbi i løbet af dagen.
Finn Kristiansen